Selvkritik

Når vi, i vores liv har oplevet svære hændelser, uden den fornødne støtte, så kan vi installere en dømmende stemme og en selvkritik i os selv. På den måde undgår vi de grundlæggende skuffelser og smerten en anden gang. Som udgangspunkt en smart handling, men vi kommer samtidig til at holde os væk fra den nærhed, som vi har livsvigtig brug for. Hvis vi ikke får den, kan der opstå depression, ensomhed, angst og uro mv. Man kan sige, vi bliver kritiske ud ad til for at beskytte os ind ad til. Det kan her være hjælpsomt nænsomt at få lys på, hvad vi selv bærer med os. Vi kan kæmpe og føle vi vinder en masse ydre kampe, men det svære at forstå er, at den oprigtige kamp foregår indeni os selv og det kan være skamfuldt at få øje på. At gøre op med skammen kræver mod, da det fordrer, at vi forbliver nærværende og nænsomme med det, vi mest hader ved os selv. At vi tør stå ansigt til ansigt med vores egne fejl og ufuldkommenhed. Gevinsten når vi lykkes, er en oprigtig følelse af frihed og af, at være i live - måske for første gang i vores liv.