Angst, kommunikation og strategier

Hvis noget bevidst eller ubevidst er farligt, eller frygten for afsløring lurer i kulissen, giver det måske mere end god mening, og er hensigtsmæssigt, at have en hård retorik, der skubber folk væk. En tvungen blødere kommunikation, der kan få folk til at komme nærmere, vil paradoksalt nok, kunne skabe angst. Så en kommunikativ løsning, i værste fald, udløser den frygt, man forsøger at undgå med netop den retorik, man udøver.


Jeg mener, vi har vores strategier, disse inkluderer kommunikative virkemidler, og skal værne om dem, til vi har fået udviklet en tryg base, der kan stå, uden vi generer frygt og angst. Det kommer måske helt af sig selv, når vi får øje på, at strategien ikke er nødvendig længere.


Omvendt skal vi ikke smide brugbare strategier fra os, før vi er klar. De har et formål, vi i første omgang kan undersøge, så vi forstår hvordan vi på bedste vis forsøger at beskytte os selv gennem kommunikation. Også selv om det ikke altid er det mest hensigtsmæssige.


Med den viden giver det også mening, hvorfor det kan være forbandet svært at ændre adfærd til trods for en ellers rationel og kognitiv forståelse for eget og andres bidrag i relationer.

12 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Irritation er et udtryk for, at vi selv står med uopfyldte behov. Og dem kan kommunikationen selvfølgelig hjælpe os til at få opfyldt. Men det kræver, vi forstår, hvad der er på spil. Hvad vi mærker,

Det er vores følelser, der fortæller, om noget er vigtigt, godt, svært eller farligt. De er signaler, der giver os mulighed for at kende vores behov, og derfra, hvordan vi kan og bør handle i en given

EFT som retning hviler på et humanistisk eksistentielt menneskesyn og den fænomenologiske metode. Det er den første og eneste terapiform, indenfor den humanistisk eksistentielle (oplevelsesorienterede