Angst, kommunikation og strategier

Hvis noget, bevidst eller ubevidst, er farligt, eller hvis frygten for afsløring lurer i kulissen, så giver det måske mere end god mening, at have en hård retorik, der skubber folk væk - det er måske ligefrem hensigtsmæssigt.

En tvungen, blødere kommunikation, kan få folk til at komme tættere på os, og det vil, paradoksalt nok, kunne skabe angst.

På den måde kan en kommunikativ løsning altså, i værste fald, udløse frygt. Netop den frygt, som man forsøger at undgå, med den (blødere) retorik, som man udøver.

Jeg mener, at vi hver især har vores strategier, som inkluderer kommunikative virkemidler. Vi værner om disse strategier, indtil vi har fået udviklet en tryg base, som ikke generer frygt og angst. Det sker måske helt automatisk, at vi slipper strategierne, når vi får øje på, at de ikke længere er nødvendige - når vi får øje på, at vi kan passe på os selv, så kroppen og psyken ikke behøver at være på overarbejde for at beskytte os.

Dog er det vigtigt, at vi ikke smider brugbare strategier fra os, før vi er klar. De har et beskyttende formål, som vi kan undersøge og lære at forstå. Vi kan altså blive klogere på, hvordan strategierne, gennem vores kommunikation, forsøger at hjælpe os til at bestykke os selv.

Med den viden, bliver det lettere at forstå, hvorfor det kan være så forbandet svært at ændre sin adfærd, til trods for en rationel forståelse for sit eget og andres bidrag i relationer.