top of page

Et studie af ledelse indefra

Ledere arbejder med mennesker. Vi mener derfor det er rimeligt at påstå, at ledelse omfatter det specifikt menneskelige. Det være sig det menneskelige hos lederen selv, og dem der søges ledet. Og måske særligt i relationen mellem de mange mennesker, der på forskellige måder indgår i ledelsen.

Imidlertid viser studier, at det også er det med mennesker og relationer, der ser ud til at udgøre det vanskeligste og mest udfordrende for mange ledere.

 

Vi ønsker at undersøge ledelse indefra ved at undersøge de drivkræfter, motivationer, emotioner, relationer, der knytter an til den enkeltes oplevelse af at være leder. Vi vil blandt andet undersøge, hvornår det at bedrive ledelse opleves særlig givende, og vi vil undersøge, hvornår det bøvler mest.

 

Samtidig vil vi undersøge hvilken erfaring den enkelte leder har med relationelle og emotionelle tematikker - både fra jobbet som leder, men i høj grad også fra det at være menneske generelt.

 

Vores intension og håb med projektet er, at tilføre ledelsesfeltet teoretisk, praksis og erfaringsbaseret indsigt i emotionelle og relationelle dimensioner. Herunder særligt den enkelte leders muligheder og begrænsninger for at praktisere ledelse på en respektfuld måde overfor sig selv, og dem der påvirkes af ledelsen.

Vores fire (indledende) hovedspørgsmål i pilotprojektet er:

* Hvad var din motivation for at træde ind i lederrollen?
* Hvordan ser du dig selv som leder?
* Hvad sætter du særlig pris på ved din lederrolle?

* Hvornår oplever du at det er sværest at være i lederrollen? (Hvilke relationer og situationer)

 

Projektet varetages af specialister i relationelle og emotionelle processer, der tilsammen har stor teoretisk, videnskabelig, forskningsmæssig, praktisk og ledelsesmæssig erfaring fra det private erhvervsliv kombineret med en terapeutisk videreuddannelse med afsæt i den emotionsfokuserede og oplevelsesbaserede teori.

bottom of page