top of page

Irritation, dårlig kommunikation og uopfyldte behov

Opdateret: 26. maj 2023

Irritation er et udtryk for, at vi selv har uopfyldte behov. Disse uopfyldte behov kan kommunikation hjælpe os til at få opfyldt. Det kræver dog, at vi forstår, hvad der er på spil. Vi skal lære at forstå, hvad vi mærker, og hvilket behov følelsen afslører. Vi skal også lære at forstå, hvad vi gennem livet har lært at gøre ved vores behov. Måske har vi lært ikke at udtrykke dem, og at andre skal gætte hvad det er. Måske har vi lært, at vores behov alligevel ikke bliver mødt, og derfor giver vi underbevidst op på forhånd. Måske har vi lært, at vi skal gøre os fortjent til at få vores behov opfyldt, men ikke er gode nok.


Hvis der er raseri eller skam til stede på indersiden, så er det helt umuligt at kommunikere på en oprigtig venlig måde. Hvis man alligevel forsøger, kan modparten opleve det som kunstigt og påtaget - fordi det lige netop er kunstigt og påtaget. Det kan resultere i, at modparten ikke har den ønskede reaktion på de “venlige” ord, som bliver kommunikeret. På den måde kan en konflikt optrappes, til trods for at kommunikationen på overfladen er “god”.

Til tider sker dette, helt uden at vi er klar over det.


I et forløb arbejder vi med, hvad der ligger bag den måde, som du kommunikerer på.

Ved at blive klogere på, hvor eksempelvis irritationen kommer fra, kan vi fremadrettet undgå at dømme os selv eller andre som rigtige eller forkerte. En dybere forståelse for os selv vil også kunne bidrage til en større omsorg, både for os selv og for andre.


Gennem en kommunikativ udfordring og konflikt er det således muligt at blive bevidst en dybere problematik. Når vi har fået øje på denne dybere problematik, bliver det muligt endelig at få den løst.



41 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Angst, kommunikation og strategier

Hvis noget, bevidst eller ubevidst, er farligt, eller hvis frygten for afsløring lurer i kulissen, så giver det måske mere end god mening, at have en hård retorik, der skubber folk væk - det er måske

Hvorfor er følelserne så centrale?

Det er vores følelser, der fortæller os, om noget er vigtig, godt, svært eller farligt. De er signaler, som giver os mulighed for at kende vores behov. Deraf gør de det muligt for os at vurdere, hvord

Hvad er Emotions Fokuseret Terapi (EFT)

Som retning hviler EFT på et humanistisk, eksistentielt menneskesyn og den fænomenologiske metode. Det er den første, og den eneste, terapiform inden for den humanistisk, eksistentielle (oplevelsesori

bottom of page