Ledelse og relation

Ledelse findes ikke uden relation og omfatter din relation til andre og til dig selv. Flere forskningsprojekter peger på, at tryghed i relationer er den mest afgørende faktor for præstation i organisationer.

Kontakten og interaktionen i en relation kan være uhensigtsmæssig eller fraværende, men det ændrer ikke på, at du relaterer til andre - og til dig selv - når ledelse (det at blive ledet af andre samt selvledelse) spiller sig ud. Det kan være relationer, der irriterer og forstyrrer dig og skaber konflikt. Det kan også være relationer, der vækker en følelse af arrogance, kedsomhed, eller en følelse af at være uretfærdigt behandlet, overlegen eller måske at være helt ubetydelig eller på konstant overarbejde.

I organisatoriske og arbejdsmæssige sammenhænge er dine relationer ofte filtreret ind i både strukturelle og politiske udfordringer, der kan gøre problematikker yderligere udfordrende og svære at gennemskue. Der er både synlige og skjulte mekanismer, som vi også har blik for i vores forløb.

Jeg undrer mig af og til over følelsen af fastlåsthed, da arbejdslivet og kollegaer bestemt kun tilbyder frihed. At det ikke er arbejdsrelateret stress, eller at det kun er arbejdsrelateret stress. Det må være mig, der er utilstrækkelig og forkert, siden jeg ikke kan have det godt, eller det modsatte, hvor alle er idioter.

Et eksempel er, at det kan være svært at navigere som menneske i en organisatorisk virkelighed med en høj grad af selvledelse. På den ene side er friheden og medbestemmelsen, og på den anden side vores identitet, selvforståelse og strategier. Alt dette er i kombination med en Corporate og HR tankegang, der ofte begrænser handlemulighedsrummet. Corporate kommer af det latinske ord “corpus”, som betyder krop og ordet “corporate” kan oversættes til “én samlet krop”. Uanset hvor meget frihed vi taler om i den sammenhæng, så vil der altid være et ønske om én samlet enhed, hvor de menneskelige ressourcer går i samme takt.

Den offentlige sektor har også fulgt trop med diverse tiltag inden for new public management. Når det kombineres med Human Ressources, som iagttager mennesket som et objekt, der har til formål at skabe mest mulig værdi for den samlede krop, så giver det mening at der kan opstå en følelse af at være fanget, til trods for at man også er fri: “Vær fri, som jeg har befalet dig!”

Når det er sagt, så er det fra min side ikke en dom om, hvorvidt moderne ledelsespraksis er godt eller skidt. Jeg er kun optaget af, hvordan det kan være svært at være menneske i den.