Fra ubevidst inkompetent til ubevidst kompetent

Gennem terapi kan vi blive bevidste om en adfærd, som vi ønsker at ændre. Man kan sige, vi bliver kognitivt bevidste om vores egne inkompetencer. Lyder umiddelbart som en tilbagegang fra at have været ubevidst inkompetent. Og det er det sådan set også, på nogle punkter. Det er måske mere rart og trygt, at leve i lykkelig uvidenhed. Men det gør os desværre ikke til frie og lykkelige mennesker, at leve et liv i uvished ude af stand til at kunne ændre på vores fastlåsthed som også fører fysiske symptomer med sig. Når vi er i en ubevidst inkompetent tilstand eller et konstant selvbedrag, har vi ikke en jordisk chance for at undersøge, hvor ubehaget og fastlåsheden kommer fra. Det gælder også lidelser som depression, angst mv.

Faktisk er der ikke et mere ubehagelig sted at være, end i en bevidst inkompetent tilstand. Hvilket også er årsagen til, at vi ikke nødvendigvis, med det samme, får det bedre når vi starter med at kigge indad. Vi bliver i første omgang klar over, at vi har ansvaret for egen lidelse og vi kan iagttage os selv udefra, når vi opfører os ureguleret eller tavse, hvor vi ønsker at gøre noget andet. Desvære er vores emotionelle hjerne ligeglad med den kognitive hjerne. Så at kunne aflyde vores ønsker fra vores selvindsigt i kampens hede, eller når noget gør rigtig ondt, er en helt anden sag.

Det gælder uanset om vi snakker om adfærd ift. vores partner, familie eller venner, eller vi taler om adfærd, vi ønsker at ændre, som misbrug i form af spiseforstyrrelser, alkohol eller anden adfærd vi måske for længe siden har set er dårlige for os og har besluttet at ændre.

Og det handler langt fra om, at se at det hele er vores egen skyld og tage det hele på vores skuldre. Det handler om nænsomt at forstå, hvorfor du f.eks. ikke siger fra overfor adfærd når du mærker at det ikke føles godt. Eller overfor adfærd du er helt klar over, er uacceptabel. Og derefter at arbejde på at kunne sige fra uden at autopiloten slår til. En autopilot i nervesystemet, som er et forsøg på at beskytte dig ved at forhindre dig i at gøre det, du har brug for at gøre. Det lyder usmart, men var engang virkelig dygtigt og klogt at installere, for ikke at opleve uro, ubehag i form af f.eks. skam og ydmygelse. Løsningen består blandt andet i at lære nervesystemet, at den gamle fare rent faktisk ikke er til stede længere. Det tror vores nervesystem blot, at den er. Og selvfølgelig kan vi stå i farefulde situationer, men så er der måske brug for hjælp til at forstå hvorfor vi ikke trækker os væk.

82 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Hvis noget bevidst eller ubevidst er farligt, eller frygten for afsløring lurer i kulissen, giver det måske mere end god mening, og er hensigtsmæssigt, at have en hård retorik, der skubber folk væk. E

Irritation er et udtryk for, at vi selv står med uopfyldte behov. Og dem kan kommunikationen selvfølgelig hjælpe os til at få opfyldt. Men det kræver, vi forstår, hvad der er på spil. Hvad vi mærker,

Det er vores følelser, der fortæller, om noget er vigtigt, godt, svært eller farligt. De er signaler, der giver os mulighed for at kende vores behov, og derfra, hvordan vi kan og bør handle i en given