top of page

Dramatrekanten

Du kan i dine relationer få øje på, at du selv, og dem du er i relation med, indtager nogle af de klassiske drama roller. Måske du genkender én eller flere fra din måde at være i konflikt. Eller måske du har en tendens til at leve dit liv i stor stil ud fra en eller flere af rollerne. Måske du får øje på hvilke roller personer i dit liv indtager. Vi indtager alle bevidst eller ubevidst alle rollerne på skift i kortere eller længere tid, når vi bliver fortabte og ude af kontakt. Nogle roller kan dog være mere dominerende hos nogle, der måske opdager de har levet et helt liv ved at shoppe mellem de forskellige roller. Måske med overvægt til en eller flere.

Rollerne er beskrevet forskelligt i diverse litteratur, men meningen er den samme. Der er ingen af rollerne der er "bedre" end andre. Alle tre bidrager på lige fod og har alle til formål at undgå kontakt og forsøger at skjule et dårligt selvværd. Vejen ud er ikke en rolle, men en tilstand, der befinder sig udenfor trekanten. Vi kan selvfølgelig blive ofre for ydre omstændigheder. Vi kan vi så tilstræbe at tage ansvar for egen situation, få øje på vores blinde pletter, egne bidrag og forsøge at bede om den hjælp, der er behov for uden af manipulere med eget og andres selvværd.

Rollerne kan overordnet inddeles i følgende:

Krænkeren

Jeg er OK og du er ikke OK (hvis du ikke gør, som jeg vil have dig til, og opfylder mine behov)

Kendetegn: Selvretfærdig, agressiv, dominerende, styrende, kontrollerende, nedladende, bedrevidende og ikke bange for en konflikt (selv om den kan komme til udtryk gennem tavshed).

Er sort-hvid i tankegangen. Der skal udnævnes en vinder og en taber i alle aspekter i livet. Man er enten en vinder eller en taber. Vil derfor, for at undgå at udstille egen utilstrækkelighed og frygt for at blive afsløret som taber, have ret, vinde konflikter og mener konkurrence er godt. Konflikten kan også være tavs og i stedet for ord, kan krænkeren vælge at bruge en temmelig voldelig form arrogance og kontrol, hvor "fjenden" bliver ignoreret og umyndiggjort gennem tavshed. En kompleks form for vold, der har til formål at fremstå som den, der er mere "voksen", mere kontrolleret og i det hele taget bedre end den anden. Volden i krænkerens tavshed kan derfor være svær at konfrontere, da protest blot forstærker arrogancen, kontrollen og de øvrige krænker gerninger. Taler ofte nedladende om andre og får tilfredsstillede ved at fremstille andres utilstrækkelighed overfor andre. Kritiserer derfor gerne og beklager sig over andres uduelige og utilstrækkelige adfærd. Både direkte og bag ryggen. Ikke nødvendigvis fordi adfærden er forkert hos den udpegede, men alene for at opnå en følelse af "at være bedre end". Det er aldrig egen skyld og tid og energi bliver gerne brugt på at finde "den skyldige", som så igen kan bekæmpes.

Det kan være svært, at have nære relationer, der holder i længere tid, da der er kan være en tendens til, at skræmme folk væk. Fremstår ofte som med en selvsikker facade, og vil også selv mene, at en særlig overleget force er en høj grad af selvtillid. Hvilket er korrekt. Den blinde side af mønten er, at den selvsikre adfærd blot har til formål at beskytte en lav grad af selvtillid og frygt for ikke at være god nok i andres øjne. Og doblet op med frygt for at blive afsløret.

Sikrer egen eksistensberettigelse ved at gøre sig selv værdifuld gennem ydre anderkendelse, som ydre handlinger, job, penge mv. Når frygten for, ikke at være god nok melder dig projiceres mindreværet over i ydre personer, systemer mv, som der så kæmpes imod, som en ydre fjende. Det kan vise sig som skæld ud, irettesættelser, fejlfinderi og en stor iver for at udpege andres fejl.

Der er ingen bevidsthed om, at den eneste og rigtige fjende er indenbords. Vil dog, når kampen vindes og fjendes erkender nederlaget, enten ved at undskylde eller på anden måde erkende tabet, få en kort fornemmelse af genvunden eksistensberettigelse og selvværd. En flygtig følelse, der hurtigt bliver overtaget af indre uro, frygt, angst, utålmodighed og andre mindre behagelige følelser. For at afbryde gentages mønstret på ny. En evig kamp og en forestilling om, at ubehaget ophører, når blot fjenden, der nedkæmpes, er massiv nok, klynkende nok eller, undskyldende nok eller gennem anden adfærd viser anderkendelse og underkastelse.

Hvis det skulle ske at fjenden selv er i den krænkende og forfølgende rolle og overmanden er fundet, kan taktikken være, at rykke til den indirekte krænker (offer rollen)

Offer (indirekte krænker)

Jeg er ikke OK, og du er ikke OK (medmindre du gør dig fortjent til min accept)

Kendetegn: Følelse af uretfærdighed, føler sig svigtet, udnyttet, overset, forfulgt af uheld eller af forfulgt af andre. Har også behov for at udpege de skyldige, men sigter efter at høste allierede og få andres medlidenhed, omsorg og hjælp. Søger at andre skal tage ansvar, da ansvaret ikke tages selv. Et offer der ikke vil "ynkes" eller "nårhes", vælger for at bevare en stoltheden at tage form som den indirekte krænker. Den står skrevet her, og ikke for sig selv, da den er en art af offerrollen. Men i en anden forklædning, der er indirekte agressiv såsom sarkasme, ironi eller hentydninger og grinagtige bemærkninger. Hvis de konfronteres vil der ofte være et svar som "det var jo bare for sjov" eller "du har virkelig ingen humor" eller "du er alt for nærtagende". Der kan også være andre måder til at glide af og bagatellisere og forkertligøre følelsen af ubehag hos modparten, som naturligt opstår hos den anden i kontakt med en indirekte krænker. Manipulation til at opnå vinding på egen bane (følelsen af eksistensberettigelse) sker ved at skabe indirekte skam, angst, skyld eller flovhed og mindreværd. Motiverne bage adfærden og det sagte bliver uklart og derved skjules motivet, som er sikret mod afsløring ved at kunne gøre den anden forkert, hvis der protesteres. Står ikke ved egne behov og er den, der er sværest af få øje på og få ud af trekanten.

Frelseren

Du er OK. Jeg er ikke OK (medmindre jeg får din accept).

Kendetegn: Pleaser, eftergivende, behagesyg, tilpassende, serviceorienteret, hjælpsom, ofrer gerne egne behov for andres accept og påtager sig alt for meget. Er ekstremt konfliktsky og forsøger derfor at gøre alle tilpas, da der også er frygt for afvisning. Bliver ofte udnyttet, fordi der ikke er kontakt og kendskab til egne behov. Det gør det nemlig umuligt at sige til og fra og grænserne bliver defineret af modparten. Nej er et svært ord. Overtager andres problemer, redder dem gerne og uden beklagelser for at få anderkendelse. Vil mene at alt gøres af et godt hjerte og at alt gives med en ubetinget hånd. I frelser rollen er der dog en pris. For hvis anderkendelsen eller accepten udebliver opstår der vrede og forudretttethed (med at hvad jeg har gjort for dig) i endnu i parentes (som du egentlig ikke har bedt om nødvendigvis), så .... der opstår skuffelse og frelseren hopper så til offer rollen. Der kan også opstå vrede og der hoppes til krænkerrollen. Det er dog kun kortvarigt før der igen vendes tilbage til frelser rollen og mønsteret kan gentages på ny.

Vejen ud!

Jeg er OK. Du er OK!

Kendetegn: Tager ansvar for eget liv, egne omstændigheder og især egne behov, som klart og tydeligt tilkendegives. Respekterer andres og egne grænser, værdier og holdninger uden at vurdere og dømme og giver også dem klart til kende. Forfølger sin egen vej uden at nedgøre andres. Har et intakt selvværd og en klar, åben og realistisk opfattelse af selvtilliden i en given situation. En realistisk og ærlig tilgang til egen formåen og viden.

Er afklaret om egene værdier, holdninger og eget etiske ståsted.

Hjælper og står til rådighed, indenfor egne grænser, men gør det ubetinget uden skjulte dagsordener eller uden at skulle høste anderkendelse, taknemlighed, kontrol eller overlegenhed af nogen form. Indgår i ligebyrdige relationer og bruger ikke andre som rekvisitter til egen vinding.

86 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Angst, kommunikation og strategier

Hvis noget, bevidst eller ubevidst, er farligt, eller hvis frygten for afsløring lurer i kulissen, så giver det måske mere end god mening, at have en hård retorik, der skubber folk væk - det er måske

Irritation, dårlig kommunikation og uopfyldte behov

Irritation er et udtryk for, at vi selv har uopfyldte behov. Disse uopfyldte behov kan kommunikation hjælpe os til at få opfyldt. Det kræver dog, at vi forstår, hvad der er på spil. Vi skal lære at fo

Hvorfor er følelserne så centrale?

Det er vores følelser, der fortæller os, om noget er vigtig, godt, svært eller farligt. De er signaler, som giver os mulighed for at kende vores behov. Deraf gør de det muligt for os at vurdere, hvord

bottom of page