Psykoterapi

 

Psykoterapi handler grundlæggende om støtte og hjælp til følelsesmæssige problemer. Problemer der kan udvikle sig til kriser, fysiske symptomer og psykiske lidelser, hvis de ignoreres. Emotions Fokuseret Terapi er en ud af mange metoder indenfor den praktiske udførelse af psykologien - psykoterapien. 

Hvad er Emotions Fokuseret Terapi (EFT)

 

EFT som retning hviler på et humanistisk eksistentielt menneskesyn og den fænomenologiske metode. Det er den første og eneste terapiform, indenfor den humanistisk eksistentielle (oplevelsesorienterede) psykoterapeutiske tradition, der er anerkendt som evidensbaseret og bygger på veldokumenterede forskningsresultater. Metoden består blandt andet af specifikke interventionsmodeller, der har vist sig yderst effektive i transformationen af svære følelser og uhensigtsmæssige mønstre.

Metoden er på det eksistentialistiske plan inspireret af blandt andre de engelske psykologer Emmy van Deurzen, Ernesto Spinelli og Mick Cooper samt af den amerikanske psykiater og psykoterapeut Irvin D. Yalom. Flere af de nævntes terapeutiske tilgang er alene baseret på en eksistensfilosofisk forståelse af mennesketilværelsen.

Den Emotions Fokuserede Terapi hjælper med at udtrykke følelser, der er passende til en given situation. At lære at acceptere og regulere følelser, og at kunne reflektere over dem for at danne mening og eventuelt transformere dem, hvis de spænder ben for det liv, der ønskes. 

EFT mener, at en reel forandring i vores nervesystem kræver både et kognitivt og et emotionelt skifte. Det er vigtigt, at udvikling opstår i en balance mellem omsorg og optimal stress. Moderat arousal og optimal stress integrerer og konsoliderer således vores neurale kredsløb, så længe stressniveauet ikke overstiger nervesystemets kapacitet. Oxytocin og Vasopressin er kemiske stoffer, der udløses når der er ro til at være sammen med et andet menneske og følelses af at være forbundet er til stede. De udløses ved berøring, ansigtsmimik og ord, der får os til at føle os trygge. 

Det er træning i følelsesmæssige kompetencer, selvregulering og mentalisering (at kunne se sig selv udefra og andre indefra). Følelsesmæssig læring kommer sjældent fra hovedet og fra vores intellekt, men primært fra kroppen og fra personlige erfaringer med et andet menneske, som vi har tillid til. Selvregulering forudsætter kropslige færdigheder, da det fordrer, man kan mærke, hvordan man har det. Hvis man ikke kan mærke noget, så starter terapien der.

 

Forandring sker når afpassede pålidelige gentagelser bliver ny erfaring. Nye mønstre i i hjernen og i nervesystemet. Psykoterapi handler derfor ikke om overtalelse, rationel forståelse, kloge udtalelser, interventioner eller logiske argumenter. Men om tillid og beroligelse af nervesystemet.

I psykoterapien ligger en til tider mindre behagelig dobbelthed i, at vi metodisk må huske og snakke om det, vi helst vil glemme. Og føle det, vi helst ikke vil føle. Ikke fordi det skal være smertefuldt i sig selv, men fordi de ord, vi ikke har sagt højt, og de følelser vi ikke har følt, og derfor erstattet med noget andet, er årsagen til det vi måske vil kalde eksistentielle udfordringer følelsesmæssig smerte i vores liv, som også kan føre til fysiske symptomer.

 

EFT er ikke som sådan optaget af barndom eller hvad der sket dig i fortiden, men altid optaget af her og nu. Et ubehag, der vækker minder eller scener fra fortiden, handler også om her og nu. Men fortiden kan i nuet dukke op og så kan det have en påvirkning på dit liv idag.

 

EFT er optaget af det neuroaffektive og hjernen og af hvad og hvorfor vi gør. Det kan f.eks være at forstå, hvorfor det er så vanskeligt at ændre adfærd - trods bevidste intentioner. Det kan være med til at forklare forskellige former for afhængighed, og hvorfor driften til misbrug er så voldsom, at et bevidst ønske om afholdenhed ikke er tilstrækkeligt.

Hvor er følelserne så centrale?

 

Det er vores følelser, der fortæller, om noget er vigtigt, godt, svært eller farligt. De er signaler, der giver os mulighed for at kende vores behov, og derfra, hvordan vi kan og bør handle i en given situation for at passe på os selv og på vores relationer.

 

Hvis vi tidligere i livet er blevet bremset i vores forsøg på at træne vores følelser, giver det god mening, at tale om en tilstand af "ordblindhed", når det kommer til følelser/emotioner.

 

Mange har på forskellig vis lært at holde deres følelser tilbage, bytte følelser ud med andre følelser, eller slet ikke at mærke dem. Her kan man have tillært sig god erfaring med metoder til at beskytte sig, for at tilpasse sig omgivelserne og ikke blive helt forladt. Det kan også være tillærte strategier i form af diverse misbrug og selvskade, som kan være alt fra alkohol og stoffer til spiseforstyrrelser, til ekstrem træning eller arbejdsmængde. Alle kan være strategier til at undgå at være i kontakt med den uro, der ellers ville være ulidelig. Vi arbejder, så du får muligheden for, at reflektere over dit liv og udvide din impulskontrol. Psykisk udvikling handler om at udvide nervesystemets kapacitet og lære at afstemme det. ​Helt konkret sker det blandt andet ved, at vi føler sig set af en anden, som vi har tillid til ikke forlader os. Det er første skridt i en følelsesmæssig helingsproces, hvor forandringer på dybere følelsesmæssige og kropslige niveauer skaber forandring på højere mentale niveauer. Det kan også ske ved at forandringer i de kognitive områder får indflydelse på de underliggende følelser og kropslige sansninger. Her er det vigtigt, at der er tillid mellem os, da det har betydning for nervesystemets regulering og udvikling.

 

Metoder som, til trods for, at de tidligere var hensigsmæssige og nødvendige, for at kunne overleve mentalt, idag også spænder ben og kan ende i meningsløshed, stress og depression. Man kan f.eks have følelsen af, at have mange venlige kontakter, men alligvel ikke rigtig føle sig forbundet. Eller en følelse at være blandt venner og så alligevel føle sig forkert eller ensom og være på konstant overarbejde for at fremstå rigtig og vellidt. For at få ydre anderkendelse fordi den mangler på indersiden. Selvregulering opstår tidligt i livet og resultater fra tilknytningsundersøgelser peger på, at den kommunikation, der fremmer selvregulering, begynder med sund afhængighed. Man træner selvorganisering gennem emotionelt afstemte oplevelser. Det autonome nervesystem har stor betydning for kapaciteten til at regulere stresssituationer, – og hvis det overbelastes kan det gå til vores primitive impulser som kamp, flugt eller frys.

 

Mangel på sunde og pålidelige tilknytningsrelationer kan resultere i en manglende evne til at kunne regulere sine følelser. Intense følelser af at være oprørt og fornemmelser af ukontrollerede emotioner som f.eks. vrede og rædsel kan overvælde og gøre det nærmest umuligt at fungere. På samme vis, som andre intelligenser, er den personlige intelligens aldrig for sen at træne. Og det er netop, det vi gør i psykoterapien.

 

Psykoterapien er træning i at blive opmærksom på og udtrykke følelser, at lære at acceptere og regulere dem, og at kunne reflektere over dem for at danne mening. Herigennem træner vi også den eksistentielle intelligens, der er evnen til at forholde sig til livet store spørgsmål, samt at handle i overenstemmelse med eksistentielle værdier.

Barnets tidlige erfaringer med at være sammen med en regulerende og trøstende omsorgsperson er indarbejdet i os, og vi efterligner vores omsorgspersoners reguleringsevne, hvis vi selv eller en anden har brug for trøst. Disse kompetencer (den nødvendige sociale selvregulering og selvtrøsten) er ofte centrale temaer i psykoterapeutisk arbejde og forudsætning for udvikling af en udvidet mentalisering. 

Adfærd kan have brændt sig yderligere fast, hver gang vi i vores liv har reageret ved at være ude af os selv, og ikke har mødt den afstemning, som oprindeligt manglede. Det vil sige, at der er sket en fejlafstemning hver gang vores organisme har reageret med traumatisk udløst højstress uden den nødvelige støtte. Det kalder vi også retraumatisering.

 

I terapien aktiverer vi traumet, så vi kan få tilføjet den støtte, der manglede i sin tid. Svære oplevelser bliver kun til traumer, hvis de ikke har den nødvendige støtte. Det er det, vi giver i terapien, så traumet kan slippe nervesystemet. 

 

Når du er i terapi, træner du dine følelser op, som du træner dine muskler, til et pålideligt navigationsapparat, der tjener dig mest hensigtsmæssigt. I en sund, veltrænet og afstemt udgave fortæller de dig klart, hvad du har brug for her og nu og du responderer.