Nogle mener, at mod er hjertets kraft og lig med styrke - til trods for frygt, smerte og sorg. Mod handler ikke om gøren og handlen, men om at turde stå med smerten. Modet til at være med det der er. Intet mere intet mindre. At være den man er, som også stemmer overens med den latinske betydning af eksistentialisme: at træde frem og corage (mod), der i sin betydning handler om at følge sit hjerte og sin væren til trods. Og netop til trods for tillader os at være til, og turde være med alt der er uden at nedgøre os selv. Skam kan ikke overleve empati.
At forstå med hovedet er en forudsætning for forandring, men det er ikke det samme som at forandre. Den emotionelle hjerne er ligeglad med kognitivt indsigt. Det betyder, at vi kan blive eksperter i at forklare hvad vores styrker/svagheder og emotionelle udfordringer er. Men det hjælper ikke meget, hvis vi ikke har modet og villigheden til at åbne kølerhjelmen og mærke hvad der rent faktisk er derinde. Kun der kan vi bede om den hjælp vi oprigtig har brug for, og indgå i de relationer, vi oprigtig har brug for. Vi har brug for gentagne pålidelige erfaringer med, at vi, til trods for fejl og mangler, stadig kan være elsket. Eller ligefrem - at netop derfor kan vi være elsket.