top of page

Hvorfor er følelserne så centrale?

Opdateret: 1. jun. 2023

Det er vores følelser, der fortæller os, om noget er vigtig, godt, svært eller farligt. De er signaler, som giver os mulighed for at kende vores behov. Deraf gør de det muligt for os at vurdere, hvordan vi kan og bør handle i en given situation, for at passe på os selv og vores relationer.


Hvis vi, på et tidspunkt tidligere i livet, er blevet holdt tilbage fra at mærke og identificere vores følelser, så giver det god mening at vi kan befinde os i en tilstand af “ordblindhed” overfor disse.


Mange har på forskellig vis lært at holde deres følelser tilbage, bytte følelser ud med andre følelser, eller slet ikke at mærke dem. Disse er alle metoder, som vi underbevidst tager i brug for at beskytte os selv, for at tilpasse os omgivelserne eller for ikke at blive helt forladt. Mange har tillært sig “god” erfaring med disse, da man undgår at blive konfronteret med svære følelser.

På overfladen kan de følelses kontrollerende metoder blandt andet tage form som diverse misbrug eller selvskade. Det kan være alt fra alkohol og stoffer til spiseforstyrrelser og ekstrem træning eller arbejdsmængde. Det kan også vise sig ved, at man eksempelvis altid er glad og positiv, at man aldrig er tilfreds med noget eller at ens følelser er forskudt i forhold til de passende situationer. Mange af os har måske oplevet at blive sure, når den autentiske følelse i virkeligheden er, at vi er kede af det. Det kan også være, at vi har oplevet at begynde at smile i upassende situationer, hvor vi slet ikke er glade.

Alle disse ting kan være strategier, for at undgå at være i kontakt med den uro og ubehag, der ellers ville være så ulidelig. De autentiske følelser er dog stadig til stede i kroppen, til trods for at vi ikke kan mærke dem. Når vi ikke lærer at give os selv lov til at mærke dem og konstant dækker dem med noget andet, vil de hobe sig op i kroppen og kan komme til udtryk som blandt andet angst eller depression.


Vi arbejder på at du får muligheden for, at reflektere over dit liv og udvide din impulskontrol. Psykisk udvikling handler om at udvide nervesystemets kapacitet og lære at afstemme det. Helt konkret kan det blandt andet ske ved, at vi føler os set af en anden, som vi har tillid til ikke forlader os, uanset hvilke følelser og behov vi udtrykker. Det er første skridt i en følelsesmæssig helingsproces, hvor forandringer på dybere følelsesmæssige og kropslige niveauer skaber forandring på højere mentale niveauer. Det kan også ske ved at forandringer i de kognitive områder får indflydelse på de underliggende følelser og kropslige sansninger. Her er det vigtigt, at der er tillid mellem os, da det har betydning for nervesystemets regulering og udvikling.


Følelsesregulerende metoder kan tidligere have været hensigtsmæssige og nødvendige for at kunne overleve mentalt. I længden kan de tværtimod også spænde ben og ende i meningsløshed, stress eller depression. Man kan måske stå med følelsen af at have mange venlige kontakter, men alligevel ikke rigtig føle sig forbundet til nogen. Man kan være ensom i et rum fuldt af mennesker eller være blandt venner og familie, men alligevel føle sig forkert og alene. En følelse, af konstant at være på overarbejde for at fremstå “rigtig”, vellidt og god nok, kan være til stede - man søger ihærdigt den ydre anerkendelse, fordi den mangler på indersiden. Det er op til andre at vurdere, hvorvidt man fx er dygtig nok, sød nok, pæn nok eller hårdtarbejdende nok. Andres følelser bliver centrum for ens eksistens, og man glemmer og undertrykker fuldstændig sine egne.


Selvregulering af følelserne opstår tidligt i livet og resultater fra tilknytningsundersøgelser peger på, at den kommunikation, der fremmer selvregulering, begynder med sund afhængighed af pålidelige tryghedspersoner. Man træner selvorganisering gennem emotionelt afstemte oplevelser. Det autonome nervesystem har stor betydning for kapaciteten til at regulere stresssituationer, – og hvis det overbelastes, kan det gå til vores primitive impulser som kamp, flugt eller frys.

Mangel på sunde og pålidelige tilknytningsrelationer kan resultere i en manglende evne til at kunne regulere sine følelser.

Intense følelser af at være oprørt og fornemmelser af “ukontrollerede” følelser, som eksempelvis vrede og rædsel, kan overvælde og gøre det nærmest umuligt at fungere. På samme vis, som andre intelligenser, er den personlige intelligens aldrig for sent at træne. Og det er netop det, vi gør i psykoterapien.


Psykoterapi er træning i at blive opmærksom på samt at udtrykke sine følelser. Vi øver os på at identificere, acceptere og regulere dem, og på at kunne reflektere over dem. Herigennem træner vi også den eksistentielle intelligens, som er evnen til at forholde sig til livets store spørgsmål, samt at handle i overensstemmelse med eksistentielle værdier.

Vores tidlige barndomserfaringer med regulerende og trøstende omsorgspersoner er indarbejdet i os. Hvis vi selv, eller en anden, har brug for trøst, så efterligner vi disse omsorgspersoners reguleringsevner. Kompetencerne bliver altså socialt nedarvet.

Netop disse kompetencer (den nødvendige sociale selvregulering og selvtrøsten) er ofte centrale temaer i psykoterapeutisk arbejde og forudsætning for udviklingen af en udvidet mentalisering.

Adfærd kan have brændt sig yderligere fast, hver gang vi i vores liv har reageret ved at være ude af os selv, og ikke har mødt den afstemning, som oprindeligt manglede. Det vil sige, at der er sket en fejlafstemning hver gang vores organisme har reageret med traumatisk udløst høj stress uden den nødvendige støtte. Det kalder vi også retraumatisering.

Svære oplevelser bliver kun til traumer, hvis de ikke har fået den nødvendige støtte. I terapi aktiverer vi derfor traumet under trygge forhold, så vi kan få tilføjet den støtte, som manglede i sin tid. På den måde giver vi plads til at traumet kan slippe nervesystemet.


Når du er i terapi, træner du dine følelser op, som du træner dine muskler. Ligesom du træner dine muskler stærkere, så træner du her dine følelser til at være et pålideligt navigationsapparat, som tjener dig mest hensigtsmæssigt. I en sund, veltrænet og afstemt udgave fortæller dine følelser dig klart og tydeligt hvad du har brug for.



11 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Angst, kommunikation og strategier

Hvis noget, bevidst eller ubevidst, er farligt, eller hvis frygten for afsløring lurer i kulissen, så giver det måske mere end god mening, at have en hård retorik, der skubber folk væk - det er måske

Irritation, dårlig kommunikation og uopfyldte behov

Irritation er et udtryk for, at vi selv har uopfyldte behov. Disse uopfyldte behov kan kommunikation hjælpe os til at få opfyldt. Det kræver dog, at vi forstår, hvad der er på spil. Vi skal lære at fo

Hvad er Emotions Fokuseret Terapi (EFT)

Som retning hviler EFT på et humanistisk, eksistentielt menneskesyn og den fænomenologiske metode. Det er den første, og den eneste, terapiform inden for den humanistisk, eksistentielle (oplevelsesori

bottom of page